Yoga Grønnegade
Traditionel hatha er mit udgangspunkt. Jeg er uddannet yogalærer hos Simon Krohn og har deltaget i flere af hans 24-timers kurser. Blandt andet yogafilosofi. Jeg har også suget til mig fra andre dygtige yogaundervisere siden 2007, og så har jeg taget en yoga nidra-uddannelse hos Elena Mironov.
Min tilgang er uortodoks, men jeg er fascineret af yogafilosofien og kan godt finde på at fortælle en hindumyte eller to. Jeg er fan af Ganesh, guden som i hindumytologien står for lykke og visdom.
Men mit hovedfokus er på, at yoga skal være en god oplevelse for alle, uanset hvem du er. Selvom du selvfølgelig er ansvarlig for at lytte til og passe på din egen krop, instruerer jeg ud fra dit niveau og med respekt for anatomien og psykologien.
En god yogaklasse er en klasse, hvor vi er uformelle, alle er trygge, har det sjovt. Hvor du kan mærke din krop og dit sind juble undervejs. Hvor du er behageligt afslappet bagefter.
Jeg begyndte min egen yogapraksis i 2007 efter en meget voldsom og livsforandrede oplevelse. Siden har yogaen været der, jeg finder fysisk og psykisk styrke, balance og smidighed.
Når jeg coacher folk med stress og andre psykiske lidelser, inddrager jeg ofte elementer af yoga.